Annons:

Emirates: Ekstra afgange fra CPH til efteråret

Tilbyder yderligere ca. 2.500 sæder på seks ekstra flyafgange i oktober.

Flyselskabet øger kapaciteten mellem København og Dubai i perioden omkring efterårsferien til oktober. Fra 14. til 25. oktober indsættes i alt seks ekstra afgange fra København til Dubai, alle betjent med et Boeing 777 fly med i alt 422 sæder.

”Vi er glade for, at vi med kort varsel kan efterkomme danskernes ønske om at flyve ud i verden sammen med os, og det er tydeligt, at der er en stor, opsparet rejselyst hos rigtig mange. De ekstra afgange er super attraktive, fordi du flyver om natten og ankommer udhvilet til Dubai om morgenen med hele dagen foran dig. Du kan også overveje aftenafgangen, hvis din rejse går til Maldiverne, da fartplanerne passer rigtig godt med kun et kort ophold i Dubai i forbindelse med ud- og hjemrejse.”

Dubai er den primære destination på de fleste af efterårsferiens bookinger hos Emirates. Ifølge en pressemeddelelse fra selskabet skarpt efterfulgt af Maldiverne, Seychellerne og Mauritius.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.