Lavprisselskabet Norwegian offentliggjorde tirsdag morgen resultatet af den aktieemission, selskabet har gennemført som et led i sin finansielle restrukturering, som blandt andet skabte plads til en række ny storinvestorer i ejerkredsen.
En af disse er det John Fredriksen-ejede selskab Geveran, som er blevet tildelt 138,8 mio. aktier til en pris på 6,26 NOK pr. aktie eller en investering på i alt ca. 875 mio. NOK. Ifølge Norwegian resulterer det i en ejerandel på henved 20%.
På sigt kan Fredriksen-selskabets andel dog blive udvandet; Der vil nemlig komme yderligere nye aktier til i Norwegian, fordi et andet element i den finansielle restrukturering går ud på at konvertere en del af selskabets gamle gæld til aktier. Dermed kan de nuværende aktionærers ejer-andel blive tæt på halveret i forhold til i dag.