Annons:

Wizz Air optrapper norsk luftfartskrig

Etablerer endnu en base i Trondheim og vil åbne 10 nye ruter i konkurrence med Norwegian og SAS.

Udsigterne til boykot og priskrig lader ikke til at skræmme det ungarske lavprisselskab Wizz Air, der om to uger åbner de første tre norske indenrigsruter fra Oslo, og dermed udfordrer storspillerne på markedet, SAS og Norwegian.

I går oplyste lavprisselskabet, at Oslo-basen bliver suppleret med endnu en base i Trondheim, hvorfra man vil åbne yderligere 10 ruter. Flymæssigt betyder udvidelsen en fordobling af Wizz airs satsning, fra to fly stationeret på Gardermoen med nu yderligere to fly i Trondheim.

På en pressebriefing torsdag sagde direktør i lavprisselskabet, Jozsef Varadi, at Wizz Air siden åbningen af det norske billetsalg har solgt ”tusindvis af billetter allerede” og at markedet dermed har taget godt imod selskabets nye tilbud.

”Ser vi efterspørgsel i markedet, så reagerer vi på det. Ser vi det ikke, så skærer vi. Jeg synes vi fik meget bedre markedsrespons end ventet. De tidlige bookingtal er ganske stærke, og baseret på det tror vi der er endnu større efterspørgsel, sagde Varadi. Som dog tilføjede, at man ”overvåger markedet tæt”.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.