Atlanta-baserede Delta Airlines lægger op til yderligere reduktioner i arbejdsstyrken, og oplyser til Reuters at man har brug for, at mindst 3.000 kabineansatte går på ubetalt orlov i en periode på mellem fire og 12 måneder.
I forvejen har 17.000 Delta-ansatte accepteret frivillige fratrædelsesordninger. Med det nye initiativ vil den samlede medarbejderskare i flyselskabet være reduceret fra ca. 50.000 medarbejdere til omkring 20.000, som følge af Covid-19 pandemien.
Delta Airlines’ omsætning faldt i april kvartal med 91% i forhold til samme kvartal sidste år, og resulterede i et underskud på henved 24 mia. kr.