Annons:

CPH klar med massiv fyringsrunde: Hver fjerde medarbejder opsiges

650 ud af ca. 2.600 fuldtidsstillinger nedlægges i lufthavnsselskab. Forhandlinger med tillidsrepræsentanter i de kommende uger.

Adm. Direktør i Københavns Lufthavne A/S, Thomas Woldbye, kalder i en pressemeddelelse beslutningen” den mest triste” i sine ni år som topchef. Men også nødvendig for at fremtidssikre økonomien i lufthavnsselskabet.

CPH oplyste allerede i juni måned, at man havde iværksat besparelser for i alt 950 mio. kr. i indeværende år. Besparelserne udgør over 20% af lufthavnsselskabets samlede årsomsætning, der i 2019 var 4,3 mia. kr. Men baseret på nye trafikprognoser konkluderer lufthavnsledelsen, at det vil tage ”flere år” før aktivitetsniveauet i lufthavnen igen når et niveau som før Corona-krisen.

” Det står nu klart, at Corona-krisen for luftfarten bliver langvarig, og samtidig udfases lønkompensationsordningen. Aktuelt overstiger omkostningerne ved at holde lufthavnen i drift betydeligt de meget begrænsede indtægter hver måned” forklarer CPH i pressemeddelelsen.

Nedlæggelsen af de 650 fuldtidsstillinger vil, når besparelsen er fuldt gennemført, reducerer lufthavnsselskabets årlige driftsomkostninger med ca. 325 mio. kr. Dog vil besparelsen kun slå minimalt igennem i 2020 på grund af de eksisterende opsigelsesvarsler.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.