Annons:

Icelandair aflyser massefyring af kabineansatte

Ny aftale i tolvte time - selskabets piloter skal alligevel ikke udføre de kabineansattes pligter.

Efter at Icelandair i fredags oplyste, at man havde besluttet at opsige samtlige kabineansatte i selskabet, trak selskabet sent søndag varslingen tilbage. Annulleringen kommer efter nye forhandlinger med kabinemedarbejdernes fagforening, FFI i weekenden, og betyder, ifølge Icelandair, en markant ”forøgelse af effektiviteten og produktiviteten”.

Den nye kollektivaftale, der er indgået mellem flyselskab og kabinemedarbejdere, løber til oktober 2025, og skal først vedtages ved en urafstemning blandt medlemmerne af FFI. Aftalen indebærer, hvis den vedtages, at Icelandairs piloter slipper for at overtage en del af de kabineansattes arbejdsopgaver.

Ifølge selskabets ledelse ville piloterne nemlig være blevet pålagt at gennemføre sikkerhedsbriefinger ombord før afgang, altså den lovpligtige gennemgang af nødudgange og sikkerhedsprocedurer.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.