Annons:

IATA: Corona-frygt giver færre flypassagerer på sigt

Undersøgelse viser, at to tredjedele af traditionelle flypassagerer forventer at undgå flyvning af frygt for smitte, også på længere sigt.

En undersøgelse af flyrejsendes forventninger til deres rejsemønstre efter Corona viser, at to tredjedele af de adspurgte forventer, at de vil undgå fly i større omfang end tidligere, på grund af frygten for at blive smittet med Covid-19.

Undersøgelsen er gennemført i 11 lande. Mens to tredjedele af de adspurgte direkte svarer, at de forventer at rejse mindre fremover, svarer 58% at de allerede konkret har fravalgt flytransport på grund af virus-frygt.

Undersøgelsens konklusioner bekymrer IATA, hvis generalsekretær, Alexandre de Juniac, siger at ”få miljøer er så kontrolleret som kabinen i et passagerfly”. Han tilføjer, at der nu ligger en stor opgave foran organisationen med at forklare det til flyrejsende.

Undersøgelsen viser også, at passagerne i stor udstrækning er villige til selv at gøre noget aktivt for at gøre det mere sikkert at flyve. Omkring 40 pct. af de adspurgte er således parate til at gennemgå et temperaturtjek, benytte ansigtsmaske, checke ind online, få foretaget en covid-19 test før flyvning og rengøre flysædet.

”Passagererne er bekymrede, men de føler sig også forsikret af de praktiske foranstaltninger, som er vedtaget af industrien,” konstaterer Alexandre de Juniac.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.