”Det er afgørende at man ikke stopper midt i forløbet” siger Venstres Torsten Schack-Pedersen til TVA, og henviser til, at regering og Folketing allerede har afsat 1,5 mia. kr. i ekstra midler til Rejsegarantifonden, og yderligere 725 mio. kr. i hjælp til rejsebureauerne.
Venstre-ordføreren afviser ikke, at en ny hjælpepakke bliver givet på andre betingelser end de hidtidige. ”Udfordringen er, om Rejsegarantifonden som model er robust nok, så det er muligt vi skal se på andre modeller” siger han. Schack tilføjer dog, at ”i den bedste af alle verdener” giver modellen med en Rejsegarantifond både god forbrugerbeskyttelse og lige konkurrencevilkår, efter hans opfattelse.