Annons:

SAS åbner 16 CPH-ruter

SAS genåbner fra midten af juni i alt 20 ruter, heraf 16 fra København.

Det bliver til destinationer som som Frankfurt, München og Bruxelles, Malaga, Mallorca, Athen og Nice.

Genåbningen af ruterne indebærer, at det skandinaviske flyselskab i slutningen ved næste månedsskifte vil have 40 aktive ruter ud af de normale 290 ruter, som selskabet plejer at have i sommerperioden. De fleste ruter flyves dog med mindre frekvens end normalt.

»Vi starter langsomt og sikkert op med et marginalt sommerprogram, hvor vi ønsker at betjene den efterspørgsel, der er for nødvendige rejser,« siger Sille Beck Hansen, fungerende pressechef i SAS Danmark.

»Det kan være forretningsrejser, men det kan også være skandinaviske borgere, der er ude i Europa og gerne vil hjem – eller udenlandske statsborgere i Skandinavien, der gerne vil hjem,« siger hun.

»Vi opfordrer altid vores passagerer til at følge myndighedernes råd og vejledning. Det er op til den enkelte at vurdere, om det er en nødvendig rejse. Vi kommer ikke til at kontrollere, hvorfor folk rejser. Det er folks eget ansvar at vurdere,« siger Sille Beck Hansen.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.