Seks dage efter beslutningen om at styrke Rejsegarantifonden med 1,5 mia. kr. er der stadig ikke klarhed over, hvordan rejsebureauerne kan søge om penge til at dække refunderinger.
Rejsebureauernes brancheorganisation, DRF, omtalte ellers hjælpepakken som ”akut nødvendig”, og opfordrede tidligere på måneden ligefrem sine medlemmer til at lade være med at udbetale refundereringer til kunderne, selvom det vil være i strid med lovgivningen.
De 1,5 mia. kr. er øremærket til at blive udbetalt til rejsebureauer, der sender pengene videre til de forbrugere, der har krav på at få refunderet aflyste, betalte rejser, frem til den 13. april 2020. Men mens rejsebureauerne er tvunget til at udbetale refunderinger indenfor 14 dage efter at en rejse er aflyst, er der stadig ikke mulighed for at få penge fra Rejsegarantifonden til formålet; Simpelthen fordi den vedtagne hjælpepakke endnu ikke er udmyntet i konkret handling.
Hjælpepakken forudsætter, at virksomheder, der er tilsluttet garantifonden skal betale de 1,5 mia. kr. tilbage over de kommende år. Og staten minimerer dermed reelt den offentlige udgift til hjælpepakken.
Rejsegarantifonden er dog lovgivningsmæssigt statsgaranteret på den måde, at hvis fondens egen formue bruges op, så skal staten under alle omstændigheder træde til med midler, der sikrer, at garantifonden kan leve op til sit egentlige formål, nemlig at holde forbrugere skadesløse ved rejsebureauers konkurs.
Den senest offentliggjorte årsrapport for Rejsegarantifonden vedrører 2018. Her fremgår det, at fondens egenkapital for godt et år siden var på godt 126 mio. kr.