Annons:

SAS suspenderer fly til Hong Kong

Efter udbredelsen af Coronavirus beslutter SAS nu at nedlægge flyvninger til Hong Kong, og flyselskabet trækker forventningerne for regnskabsåret 2020 tilbage.

Fra 5. marts suspenderer SAS samtlige flyvninger til Hong Kong. Det oplyser flyselskabet i en pressemeddelelse. Det sker som følge af udbruddet af COVID-19.

– Som en effekt af COVID-19-udbruddet og de globale foranstaltninger, der er truffet for at mindske spredningen af virussen, er efterspørgslen efter internationale luftrejser påvirket, skriver SAS.

Flyselskabet har i forvejen suspenderet fly til og fra Kinas fastland. Derudover nedskærer de i administration- og personaleudgifter, fryser ansættelser og udsætter markedsførings- og reklamekampagner for at reducere omkostningerne i perioden, hvor efterspørgslen er lav.

Nedskæringerne i personaleudgifter kan komme til at koste stillinger i SAS, oplyser selskabet.

SAS har trukket deres forventninger for regnskabsåret 2020 tilbage, og de oplyser ikke om nye estimater, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at give nogen præcise forventninger til året.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.