Annons:

Afgørelse giver ny usikkerhed om udlejning af sommerhuse

En afgørelse fra Erhvervsstyrelsen giver usikkerhed for private udlejere, vurderer interesseorganisation.

Den administrative afgørelse kender den massive udlejning af 14 store sommerhuse i Nordsjælland ulovlig og pålægger ejerne at nedbringe udlejningsfrekvensen fra de nuværende 30-40 uger årligt.

Ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening truer afgørelsen udlejningsmarkedet, og brancheforeningens direktør, Carlos Lassen, siger at afgørelsen truer ”millioner af feriehusovernatninger i Danmark”.

Formanden for Fritidshusejerne, en interesseorganisation for sommerhusejere, Kim Juhlin, er dog knap så bekymret og siger, at den massive udlejning af store investerings-sommerhuse under alle omstændigheder er udtryk for en ”grådighed, hvor nogen er gået for vidt”. Julin siger, at hans organisation er tilhænger af et vejledende regelsæt, der giver sommerhusejere mulighed for at udleje op til 28 uger årligt.

Ifølge Erhvervsstyrelsen har man i dag vejledninger på området via hjemmesiden boligejer.dk. Styrelsen siger også, at det i dag er en ”sammenvejning af flere individuelle forhold” som afgør, om sommerhusudlejning er ”professionel” – og dermed ulovlig.

De 14 sommerhusejere, der har fået et påbud af Erhvervsstyrelsen har alle klaget over afgørelsen til Planklagenævnet.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.