Annons:

Indlejer kapacitet: Norwegian fastholder sommerprogram

Trods i alt 18 Boeing 737 MAX fly, som stadig står på jorden, fastholder lavprisselskabet Norwegian sit sommerprogram for i år. Det bekræfter selskabets nye koncernchef.

”Vi planlægger at gennemføre sommerprogrammet uden Max, og vi får alle passagerer frem, som har købt billet til deres sommerferie hos os” sagde Jacob Schramm, koncernchef i Norwegian, på en luftfartskonference i sidste uge.

MAX-flyene i Norwegians flåde har været grounded siden marts måned 2019. På det tidspunkt havde selskabet modtaget 18 fly af typen, og det er stadig uvist hvornår flyene kan komme på vingerne igen. Boeing-fabrikkerne oplyste tidligere i januar, at man først regner med at flyene kan komme i luften i løbet af sommeren 2020, og derefter skal de europæiske myndigheder godkende, at flytypen kan benyttes til passagertransport.

Norwegian-topchefen vurderer, at det i den sidste ende godt kan betale sig for Norwegian, at gennemføre sommerprogrammet med indlejet kapacitet: ”Vi er jo også et kundeorienteret selskab, og vi ønsker ikke at fortælle vores kunder, at deres flyrejse er annulleret”.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.