Annons:

Scandic vil installere ladestandere på samtlige hoteller

I dag har Scandics gæster adgang til opladning ved 15 hoteller, og i løbet af 2020 vil de resterende hoteller, med Clever som partner, tilbyde mulighed for at få ladet sin elbil op.

Elbilen er hverdag for stadig flere og nu kommer det også til at påvirke flere hoteller. Hotelkæden Scandic og e-mobilitetsudbyderen Clever er gået sammen om at levere opladning som en naturlig del af hotelbesøg.

– Med introduktionen af et fremtidigt, landsdækkende udbud af ladestandere er vi med til at tilgodese og gøre det let for dem, der har og i fremtiden investerer i en elbil. Dermed sikrer vi, at miljøinitiativer og stærke gæsteoplevelser går hånd i hånd, hvorfor der her er tale om et perfekt match, siger Søren Faerber, Scandics administrerende direktør i Danmark.

Målet er, at Scandic skal have ladestandere til elbiler på samtlige af deres hoteller i løbet af 2020.

– Vi skal gå sammen om at sikre, at danskerne kan lade bilen hjemme, ved arbejdet, på farten og når du overnatter på hotel. Derfor er partnerskabet mellem Scandic og Clever et naturligt og vigtigt skridt på vejen, siger Casper Kirketerp-Møller, Clevers direktør.

Fra januar til midten af december i år er der solgt mere end 5.000 elbiler, hvilket er mere end tre gange flere elbiler, end samme periode i 2018. I 2020 kan danskerne se frem til 35 nye eldrevne bilmodeller hos forhandlerne.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.