Efter flere år med fokus på en fornyet og mere bæredygtig flyflåde, regner Finnair med at fortsætte udviklingen og investere op mod 30 milliarder kroner i flåden.
Det finske flyselskab Finnair planlægger at investere hele 4 mia. euro, svarende til 29,9 mia. kroner, i sin flyflåde. Pengene skal gå til at modernisere og udvide flåden af mindre fly og til at flyve mellem europæiske byer. Det skriver Bloomberg.
I løbet af de sidste fem år har flyselskabet brugt 2 mia. euro, svarende til 15 mia. kr., på at ændre langdistanceflyvninger til at blive mere brændstofeffektive, samtidig med at omkostninger og CO2-udledninger er reduceret.
Finnairs administrerende direktør, Topi Manner, fortæller til Bloomberg, at investeringen vil blive dækket af selskabets stærke cash flow.
Finnair har rundt regnet 1 mia. euro kontant, som virksomheden forventer at generere omkring 3 mia. euro for i løbet af de næste seks år.