Annons:

Finnair fejrer fire år med Airbus A350

For fire år siden var Finnair det første europæiske flyselskabet til at modtage Airbus A350 XWB-flyet, og flyselskabet fejrer nu fire år som den første europæiske operatør af det brændstofeffektive fly.

Det er fire år siden, at Finnair, som det første europæiske flyselskab i Europa, modtog den nyeste generation Airbus A350 XWB. Finnair opererer på nuværende tidspunkt 14 af flytypen i flåden og tilføjer yderligere fem fly til porteføljen inden 2022. Finnairs investering i flyene har været én af de største inden for bæredygtige flyvninger i flyselskabets historie. Airbus-flyet bruger nemlig 25 % mindre brændstof end den tidligere generation.

– Da vi for fire år siden modtog flyet, var det med store forventninger til det nye og spændende kapitel i Finnairs historie. Nu kan vi med stolthed fejre fire års jubilæum for flyet, der giver vores passagerer en forbedret rejseoplevelse på størstedelen af vores Asien-ruter som eksempelvis til Tokyo, Seoul og Bangkok, siger Robert Lönnblad, General Manager for Finnair i Skandinavien.

Finnair har på det seneste haft flere tilføjelser til deres asiatiske netværk og er i dag det europæiske flyselskab med flest ruter til Japan.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.