Annons:

Stor investor køber sig ind i tysk hotelgruppe

Tyske Ruby Hotel har solgt 25 procent af virksomheden i forbindelse med en kapitalforøgelse.

Den indflydelsesrige, Hamborg-baserede Otto-familie har netop købt 25 procent af hotelgruppen Ruby Hotels, der har hovedkontor i München.

– ECE Group er allerede i dag blandt de tre største hoteludviklere i Tyskland, Østrig og Schweiz. Ved at kombinere Ruby Hotels’ erfaring med at drive hoteller og vores kompetencer inden for udvikling, er vi i en fantastisk position ift. at styrke vores hotelinvesteringer yderligere, siger Alexander Otto, direktør hos ECE, der ejes af Otto-familien.

Med kapitalforøgelsen fra ECE Group vil Ruby Hotels nu investere i indre byområder, fortæller direktøren for Ruby Hotels, Michael Struck:

– Dette partnerskab giver Ruby Hotels adgang til ECE Groups udviklingsekspertise og paneuropæiske netværk. Med udgangspunkt i et fleksibelt koncept for værelsesindretning og bygningsdesign ser vi store muligheder for at udvide eller udvikle retail-områder i indre byområder, siger Michael Struck.

ECE Group udvikler og driver shopping-centre og realiserer store ejendomsprojekter som kontor- og industribygninger, logistikcentre, hoteller og byområder.

Ruby Hotels blev grundlagt i 2013 og har i øjeblikket syv hoteller. Yderligere ti hoteller er i øjeblikket under opførsel.

 

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.