Annons:

Spies har fundet ny ejer

Det danske rejseselskab Spies har fundet en ny ejer, efter moderselskabet Thomas Cook i september gik konkurs.

Den seneste tid har der været stor snak om, hvem der skulle overtage rejseselskabet Spies, efter moderselskabet Thomas Cook gik konkurs. Nu vil Spies præsentere en ny ejer onsdag formiddag. Det fortæller direktøren Jan Vendelbo til Ritzau:

– Jeg kan fortælle så meget, at vi i morgen kan præsentere en ny ejer af det, som tidligere hed Thomas Cook Northern Europe, hvoraf blandt andet Spies og flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia indgår i, siger han.

Han fortæller ikke, hvem der har købt den nordiske del af Thomas Cook, som også indeholder firmaerne Ving, Tjæreborg og Globetrotter, men han oplyser, at det har været en hurtig handel:

– Man kan sige, at en handel som den, vi præsenterer i morgen, normalt vil tage 12 til 18 måneder at gennemføre. Og den har vi gennemført på tre og en halv uge. Så det er gået hurtigt, siger Jan Vendelbo til Ritzau.

Thomas Cook gik konkurs i september, som også påvirkede de nordiske virksomheder, hvor Spies måtte indstille alle flyvninger i det første døgn efter konkursen.

Der har været rygter om, at det kinesiske selskab Fosun Group og kapitalfonden Triton Partner har været i konkurrence om at opkøbe den nordiske del af Thomas Cook.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.