Annons:

Pårørende får indblik i rapport om Boeing-ulykke

De pårørende til ulykken i Indonesien med Boeing 737 Max-flymodellen fik i onsdags mulighed for at se rapporten om flystyrtet, der kostede 189 mennesker livet.

Boeing-flyet, der styrtede i havet uden for Indonesien i oktober 2018, havde fejl i et kontrolsystem, der skal hjælpe piloter med at holde den rigtige flyvevinkel. Flystyrtet kostede 189 menneskeliv, og nu har de pårørende set rapporten om styrtet.

Nyhedsbureauet Reuters har fået indsigt i rapporten, og de oplyser, at der har været en fejl omkring kontrolsystemet MCAS, som var medvirkende til flystyrtet. Kontrolsystemet skal sikre, at flyets stigning ikke bliver for stejl. Hvis vinklen bliver for stejl, styrer systemet automatisk flyets snude nedad.

Det skriver Ritzau.

I rapporten står der efter sigende, at systemet er styret af en enkelt sensor, som på ulykkesflyet var fejlkalibreret, og piloten var ikke instrueret i, hvordan man slår systemet fra.

Samme ulykke skete på et Boeing-fly af samme model, 737 Max, i Etiopien den 10. marts, hvor 157 personer mistede livet. Det har nu fået flere lande verden over til at holde alle fly af samme model på jorden.

Rapporten forventes af blive tilgængelig for offentligheden fredag.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.