Annons:

Finnair fortsætter vækst i Japan

Finnair udvider med flere daglige fly til Japan. Fra marts 2020 kan rejsende se frem til at rejse med Finnair til og fra Tokyos Haneda Airport.

Finnair øger sin kapacitet til Japan med daglige flyvninger til Haneda Airport, i midten af Tokyo, fra starten af sommersæsonen 2020. Udover de nye afgange til og fra Haneda opererer Finnair fortsat daglige fly til Tokyos Narita International Airport.

– Finnair har opereret over 35 år mellem Japan og Finland. Med de nye flyvninger er vi glade for at kunne tilbyde endnu bedre forbindelser mellem Tokyo og over 100 destinationer i Europa, siger Robert Lönnblad, General Manager for Finnair i Skandinavien.

De nye flyvninger fra Haneda vil være codeshare-flyvninger med Finnairs partner, Japan Airlines, som har et bredt netværk af forbindelsesflyvninger fra Haneda til andre destinationer i Japan.

Finnair flyver i øjeblikket til fire destinationer i Japan: Tokyo Narita, Osaka, Nagoya og Fukuoka. Japan er Finnairs største marked udover sit hjemmemarked, Finland.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.