Et Air Greenland-fly kunne ikke lette fra jorden, fordi at vægten på flyet var for stor. Havarikommissionen anbefaler nu at opdatere fælles standardmål for flyenes vægtdistribution.
Havarikommissionen fik i maj en rapport om et fly på Grønland, der ikke kunne lette fra jorden. Flyet var næsten kørt ud over en skrant. Havarirapporten, som blev udgivet i torsdags, oplyser nu, at flyet kørte 150 kilometer i timen og blev ved med at fortsætte lige ud. Efter at piloten havde forsøgt at lette flyet, indså han til sidst, at det ikke var muligt. Han bremsede hårdt og standsende 50 meter fra banekanten, der ender i en skrænt.
Det skriver Ingeniøren.
– Under de givne forhold og på den bane var der forholdsvis lidt margen tilbage. Så muligheden for et havari var større end på længere bane. Dertil vil kontrolproblemer også medføre klassificeringen alvorlig. Men der skete jo heldigvis ikke skader på personer eller fly, siger havariundersøger Anders Kristensen.
Havarikommissionen fandt efterfølgende ud af, at flyets samlede vægt var 300 kilo over standardvægtenheder, som samlet set er lidt over 2.600 kilo. Piloterne var blandt dem, som lå over standarden og de passagerer, der vejede over standardvægten, sad længere fremme i flyet. Det betød, at piloterne og passagerens overvægt gjorde flyet for tungt til at lette.
Det har nu fået Havarikommissionen til et opfordrer EASA til at ændre passagerers standardvægtmål, fordi graden af overvægt er stigende.
Air Greenlands direktør fortæller til Ingeniøren, at piloterne nu skal på slankekur:
– Det skal de, uden tvivl. Det har været en af mine jokes i 25 år, siger Air Greenland-direktøren.