Annons:

Dansk selskab tester elektriske vandfly

Den eneste planlagte vandflyvningsoperatør i Europa, danske Nordic Seaplanes, har indgået en joint venture om at udvikle hybrid-elektriske vandfly.

Danske Nordic Seaplanes har udviklet en hybrid-elektrisk prototype af et vandfly, som i øjeblikket bliver brugt i testflyvninger. Flyet er lavet i et joint venture med det norske selskab Equator Aircraft Norway.

– Fremtiden er elektrisk, og vi ønsker at være forrest. Således har vi forpligtet os til at støtte Equator med vores viden og ekspertise, når det kommer til vandfly. Vi er ekstremt interesseret i denne teknologi, og vi har en plan om at operere en flåde af elektriske vandfly, så snart de er tilgængelige, siger Lasse Rungholm, administrerende direktør i Nordic Seaplanes, i en pressemeddelelse.

Prototypen bliver kaldt for P2 Xcursion og bliver brugt som testfly mellem København og Aarhus. Flyet har 19 sæder, og Nordic Seaplanes forventer snart at have endnu et testfly klar.

Planen er, at Nordic Seaplanes vil flyve med elektriske fly også i dansk luftrum inden for en overskuelig fremtid. Udfordringen lige nu handler om at lagre strømmen til flyet. Men som batteriteknologien udvikler sig, vil de støjsvage og miljøvenlige vandfly være fremtiden ifølge det danske selskab.

– Det første mål er et mindre, elektrisk fly primært til sceniske flyvninger. Equator gør et godt stykke arbejde, og vi forventer, at et testfly vil flyve engang i næste år, afslutter Lasse Rungholm.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.