Annons:

Aalborg lufthavn går tilbage i august

Passagertallet i Aalborg lufthavn kunne ikke overgå sidste års trafik i samme måned. Den nordjyske lufthavn går tilbage med over 10 procent.

Samlet rejste 126.303 gennem Aalborg Lufthavn i august i år mod 140.561 i samme måned sidste år – en tilbagegang på 10,1 procent.

Udenrigstrafikken gik tilbage med 7,9 procent til ca. 40.000 rejsende til og fra udlandet i år.  Chartertrafikken gik den anden vej med en fremgang på 2,1 procent – ca. 25.600 rejsende i sidste måned.

– August har budt på mange ferierejsende fra lufthavnen, hvor destinationer som Cypern og Lesbos har været fuldt booket hele måneden, mens flyene til Kreta, Korfu og Mallorca har været tæt på fyldte, fortæller Søren Svendsen lufthavnsdirektør i Aalborg Lufthavn.

Samtidig blev august en måned præget af store nyheder fra SAS, hvor der den 12. august blev lanceret en ny direkte skirute til nybyggede Scandinavian Mountains Airport. Den 23. august kom nyheden om indsættelsen af 60 procent ekstra kapacitet på ruten fra til Oslo.

– Til det kommende vinterprogram har SAS sat markant ekstra kapacitet ind på Oslo-ruten med morgen- og aftenafgange, så den er tilpasset erhvervslivet. Derudover får vi en helt ny skirute nord på til Sälen og Trysil. Det er en spændende nyhed, da du med direkte fly fra Aalborg Lufthavn kan stå klar på pisten i de svenske og norske fjelde efter en flyvetid på bare 1 time og 15 minutter, afslutter Søren Svendsen.

Der var 71.600 indenrigsrejsende til og fra København og Bornholm i august 2018 mod 60.000 rejsende i august 2019 – en tilbagegang på 15,8 procent.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.