Annons:

Røgudvikling får SAS-fly til at nødlande

Et fly fra Københavns Lufthavn nødlandede i Malmö Lufthavn på grund af røgudvikling. Ingen er kommet til skade.

Et SAS-fly lettede fra Københavns Lufthavn torsdag aften på vej til Warszawa i Polen. Flyet nåede dog ikke længere end Malmö Lufthavn, hvor det nødlandede, fordi der var røgudvikling i kabinen.

– Syd for Skåne opstod der en form for røgudvikling om bord. Der valgte de at erklære nødsituation og landede i Sturup (Malmøs lufthavn, red.), siger Fredrik Hermansson ved sø- og flyredningstjenesten i Göteborg til avisen Sydsvenskan.

Det skriver Ritzau.

63 Passagerer var om bord på flyet, som landede uden problemer og kørte til en gate. Ifølge Ritzau går man ud fra, at røgen skyldes en overophedet ventilator.

Passagererne, der var om bord, skal bo på et hotel i København, før de rejser mod Polen igen fredag.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.