Annons:

SAS slår rekord i juli

Over 2,8 millioner passagerer rejste med SAS i juli. Det er en lille stigning i forhold til juli 2018, som betyder, at SAS slår passagerrekord.

2.844 millioner passagerer fløj med SAS i juli. Det er en stigning på 0,1 % og flere end nogensinde før i samme måned. Det er dog blevet sværere for SAS at fylde flyene i forhold til sidste år. Kabinefaktor faldt med 2,2 procentpoint i forhold til juli 2018.

Det er særligt Europa- og indenrigsruterne, som trækker trafikken op. Antallet af passagerer på europæiske ruter steg med 3,8%, og antallet af passagerer på indenrigsruter steg med 4%. Antallet af passagerer på interkontinentale ruter er faldet med 1,2%.

– Vi er glade for, at antallet af passagerer, der valgte at rejse med SAS, er på rekordniveau for juli måned. Det viser, at vores strategi, om at skifte kapaciteten mod fritidsorienterede ruter i højsæsonen, fører os i den rigtige retning, og at vi har et konkurrencedygtigt kundetilbud, siger Rickard Gustafson, administrerende direktør for SAS.

Den totale ASK er steget med 1,9%, og den totale RPK er derimod faldet med 0,7%. Punktligheden steg med 4,4 procentpoint til 72,4%.

– Siden sidste år har vi foretaget flere forbedringer for at sikre en stabil driftsydelse. Vores indsats har betalt sig, hvilket har resulteret i markant forbedret punktlighed og gennemførte flyvninger sammenlignet med sidste år, siger Rickard Gustafson.

SAS fik også leveret en ny A330E i juli måned, som erstatter deres A340-fly i deres langdistanceflåde.

 

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.