Travel News var på plads, da KLM startede nedtællingen til selskabets 100-års jubilæum i Schiphol Lufthavn i Amsterdam. KLM er i dag verdens ældste aktive flyselskab.
– Eftersom vi var først, kunne vi vælge samme blå farve som himlen, siger Pieter Elbers, administrerende direktør i KLM, til et pressetraf i Schiphol med medier fra hele verden.
Han præsenterede sit svar på den seneste års debat omkring flyselskabernes ansvar. Han beskriver, at ”Fly Responsibly” blandt andet handler om, at kortere rejser inden for Europa bør ske med tog:
– Rejser under 300 kilometer i Europa bør ske med tog. Ikke kun for miljøets skyld, men også fordi at luftrummet over Europa er så trængt, fortæller Pieter Elbers.
Han påpegede, at KLM var et af de første flyselskaber til at tilbyde kunderne muligheden for at klimakompensere rejsen.
Ligesom alle andre store flyselskaber vil KLM forny sin flåde. På pressemødet var det meningen, at selskabet skulle fremvise sit seneste køb – en helt ny Dreamliner direkte fra fabrikken i USA. Men flyet blev forsinket, og i stedet beundrede pressen og gæster to betydeligt ældre fly.
– Flyet kommer i morgen. Det er synd, at det ikke er her, når nu i er her, siger direktøren.
Om KLM’s fremtid fortalte han, at de har planer om at introducere Wi-Fi på alle deres fly i Europa. Men det kommer ikke til at ske før 2021.
Han fortalte også, at han ikke tror, at kunstig intelligens vil erstatte fysiske piloter inden for den nærmeste fremtid.
KLM transporterer hver dag 100.000 passagerer verden over.