Annons:

Amadeus samarbejder med Booking.com – øger hoteludbud med 30 procent

Amadeus har indgået en aftale med Booking.com. Samarbejdet integrerer bookingportalens udbud af indkvarteringsmuligheder i Amadeus Travel Platform.

Hver dag bliver der reserveret over 1,5 millioner overnatninger i 228 lande og områder gennem platformen Booking.com. I et nyt samarbejde med Amadeus vil rejseudbydere nu få adgang til Booking.coms hoteller, resorts, lejligheder mm. gennem Amadeus Travel Platform.

Det vil sige, at rejseudbydere får fordel af 30 procent flere muligheder for indkvartering end dem, der i dag stilles til rådighed af Amadeus.

– Vi er sikre på, at partnerskabet mellem Amadeus og Booking.com vil medføre en lang række fordele for vores rejseudbydere. Amadeus’ teknologi kombineret med Booking.coms udbud betyder, at rejseudbydere helt ukompliceret kan søge, booke og integrere Booking.coms udbud, hvilket sikrer en enkel bookingproces, samt at rejser nemt kan tilpasses efter den rejsende, fortæller Jorge Elliott, Executive Vice President for Travel Content Sourcing i Amadeus.

Også i Booking.com, er de glade for at nå ud til flere kunder:

– Vi er rigtig glade for at indgå samarbejde med Amadeus, der i den grad deler vores passion for teknologi og innovation. Sammen ser vi frem til helt gnidningsløst at forbinde endnu flere rejsende med de ophold og rejseoplevelser, der er helt rigtige for dem, siger Ripsy Bandourian, Vice President for partnerskaber i Booking.com. 

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.