Annons:

Rigmand dropper Spilnu.dk og køber fly til Great Dane Airlines

Nordjyden Eigild B. Christensen dropper forhandlingerne om at købe spilnu.dk. Han vil derimod investere i to fly til Danmarks nye flyselskab, Great Dane Airlines.

Eigild B. Christensen dropper forhandlingerne om at købe Danske Spils kasinoforretning spilnu.dk. I stedet vil han nu investere i to brugte passagerfly, Embraer 195, som Great Dane Airlines leaser af rigmanden.

Det skriver Børsen.

Eigild Christensen er selv aktionær i det nye flyselskab gennem sit selskab SEBC Aviation Leasing ApS, som han oprettede for nyligt.

– Flyleasing er et interessant forretningsområde – bare se på Nordic Aviation, siger han til Nordjyske.

Nordic Aviation er et stort dansk leasingselskab med hovedsæde i Billund.

Eigild Christensen tjente en formue tilbage i 2010, da han solgte trykkeriet Color Print. Ifølge Børsen tjente han også over 600 mio. kr., da han solgte Neas Energy tilbage i 2016.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.