Annons:

Stort underskud i Aarhus Lufthavn blev lavere end forventet

Et stort underskud for Aarhus Lufthavns årsregnskab i 2018 blev mindre end ventet. Bestyrelsen ser lyst på årsregnskabet.

33 millioner kroner. Så stort var Aarhus Lufthavns underskud i 2018. Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse. Underskuddet er to millioner kroner lavere end, hvad den jyske lufthavn forventede.

Bestyrelsen er dog stadig tilfreds med resultatet, som afspejler store investeringer. Det fortæller Peer H. Kristensen, direktør i Aarhus Lufthavn:

– Lige nu investerer vi kraftigt i ruteudvikling, og vi er fuldt bevidste om, at vi først ser effekten nogle år ude i fremtiden. 2018 gav et forventet underskud på trods af stor fremgang i trafik- og passagertal, men vi glæder os over, at resultatet er bedre end ventet. Det kræver yderligere investeringer at nå vores vækstmål, og vi kalkulerer med røde tal nogle år frem, siger Peer H. Kristensen.

Passagermæssigt var 2018 et meget positivt år for Aarhus Lufthavn. Hver eneste måned i 2018 havde lufthavnen passagerrekorder sammenlignet med trafiktallene for 2017. Samlet steg passagertallet for hele året med 31 procent.

Ifølge lufthavnen skyldes det ruteudvidelser og samarbejder med internationale flyselskaber som SAS og easyJet. Lufthavnen venter dog på, at den kan få fuldt økonomisk afkast af de mange nye ruter:

– Flyselskaberne får ofte store rabatter for at satse på en ny rute eller lufthavn. Normalvis betaler selskaberne først fuld takst to-tre år efter opstart. Derfor har vi sat foden på speederen i tiltrækningen af nye flyselskaber, mens afkastet fra de seneste års ruteudvikling rykker tættere på, forklarer lufthavnsdirektøren.

Aarhus Lufthavn forventer at fastholde sidste års udvikling i 2019, og de forventer at vækststrategien stiger mod et tredoblet passagertallet til 1,5 millioner frem mod 2024.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.