Annons:

Nordic Choice Hotels tilbyder gæster elektroniske løbehjul

Et nyt samarbejde giver gæsterne på Nordic Choice Hotels mulighed for at leje et el-løbehjul på udvalgte hoteller.

Gennem AYOs mobilapp kan hotelgæster leje et elektrisk løbehjul på Nordic Choice Hotels. Appen informerer om batteritid, distance og har en funktion, som kan guide kunderne tilbage til hotellet.

– Vi arbejder hele tiden med, hvordan vi kan tilbyde hotelgæsterne vores tjenester, som gør livet nemmere og samtidig er smarte med tanke på miljø, siger Lisa Farrar, Chief officer i Nordic Choice Hotels.

– Gennem samarbejdet med AYO kan vi nu tilbyde en spændende digital-fysisk tjeneste, som både er bæredygtig og rimelig, siger hun.

Ayos løbehjul er tilgængelige på Nordic Choice Hotels fra og med uge 22. Til at begynde med er der samlet 82 hoteller i Sverige, Norge og Danmark, som kommer til at have de nye løbehjul i samarbejdet. De forventer, at antallet stiger i takt med efterspørgslen.

– Vi i AYO er engageret i bæredygtige oplevelser for brugerne. En del af dette er, at løbehjulene vender tilbage til hotellet, hvor de hentes, og forbliver derfor ikke som et rodet element i bybilledet, når de ikke er i brug, siger Linda Melin, medstifter af AYO.

Løbehjulene skal blandt andet være med til at skabe en lokal oplevelse, så gæsterne har nem mulighed for at opleve Danmark uden for hotellet.

– El-løbehjulene skal bidrage til, at vores gæster får oplevet nye områder på en enkel, morsom og ikke mindst bæredygtig måde, afslutter Harald Bjugstad-Holm, Director of Sustainability, Nordic Choice Hotels.

Løbehjulene bliver i Danmark kun introduceret på Comfort Hotel Vesterbro i København i første omgang.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.