Det britiske rejseselskab Thomas Cook bekræfter, at det delvist svenske investeringsselskab Triton har givet et uforpligtende bud på rejsearrangøren Spies.
Ifølge en pressemeddelelse fra Thomas Cook, har private equity-gruppen Triton Partner givet et bud på Thomas Cooks Skandinaviske underselskaber og driften af deres fly.
– Koncernen vurderer i øjeblikket dette tilbud til den løbende strategiske gennemgang, som blev annonceret i februar 2019. Koncernen har modtaget flere bud, der inkluderer flere eller enkelte dele af flyselskabet, skriver Thomas Cook i en pressemeddelelse.
De vurderer allerede et salg af flyselskabet for at skaffe penge til at tilbagebetale gæld. Buddet gælder imidlertid virksomheden i Danmark, Sverige, Norge og Finland, rapporterer nyhedsbureauet Reuters. Det inkluderer deres nordiske mærker, Ving, Tjæreborg og danske Spies.
Triton Partners købte tidligere i år den europæiske rejsearrangør Sunweb Group, som betjener omkring en million kunder årligt.
Thomas Cook er generelt populært i Norden for sine charterrejser.