Annons:

Københavns Lufthavns trafik i april blev lavere end forventet

Københavns Lufthavn havde 85.000 færre rejsende i april. Det skyldes blandt andet pilotstrejken fra SAS. Til gengæld trak påskens placering i april tallet op.

Samlet rejste 2,5 mio. gennem Københavns Lufthavn i april måned. Det er en fremgang på 0,5 procent i forhold til samme måned sidste år. Men til trods for, at lufthavnen havde vækst, havde direktøren regnet med større vækst for april.

I modsætning til sidste år var påsken placeret i april i år, hvilket var positivt for lufthavnen. Men til gengæld strejkede piloterne i SAS i slutningen af april, hvilket trak tallene ned.

– De fem dage med pilot-strejke i april betød omkring 85.000 færre passagerer end forventet. Det opvejes dog af den travle påske, så april ender med en samlet fremgang på 0,5 procent, siger Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn.

Derudover meldeler Københavns Lufthavn også i en pressemeddelelse, at de havde to flyselskaber flere sidste år. Primera Air og WOW Air gik konkurs i henholdsvis marts 2018 og oktober 2018. De to flyselskaber stod samlet for 36.500 passagerer i april sidste år.

Samlet set virker direktøren dog positiv over trafiktallet for april:

– At fremgangen trods strejke og konkurser lander på 0,5 procent i april, er ganske godt og viser, at der er en god og sund underliggende vækst i Københavns Lufthavn, siger Thomas Woldbye.

En til videre har Københavns Lufthavn haft en samlet stigning på en procent i forhold til sidste år.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.