”Det er vist ikke sket før, at vi foreslår vores kunder og gæster at ”go to hell”, men i BC Hospitality Group vil vi gerne inspirere til at gøre tingene lidt anderledes end alle andre.” Det skriver BC Hospitality Group i en pressemeddelelse.
Hotelkæden BC Hospitality Group har indgået et samarbejde med den danske rock- og metalfestival, Copenhell.
Det betyder, at kunderne kan booke en medarbejderdag, netværksmøde eller stemningsfuld dag med samarbejdspartnere gennem hotelkæden og tilkøbe særlige ”Hellspitality”-pakker til festivalen.
Copenhell finder sted den 19. til 22. juni på Refshalvøen i København.
Fra metal til slot
Derudover har BC Hospitality Group også indgået et samarbejde med Heartland Festivalen på Egeskov Slot, hvor kunderne blandt andet kan få en oplevelse med mødefaciliteter og musik inkluderet.
Heartland finder sted 30. maj til 1. juni.