Annons:

Norwegian er New Yorks største udenlandske flyselskab

Seks år efter Norwegian havde deres første interkontinentale flyvning, er flyselskabet nu blevet det største udenlandske flyselskab i New York-området.

For første gang har Norwegian fløjet flere passagerer end noget andet flyselskab i New York. Det viser en ny rapport fra den lokale transportmyndighed Port Authority i New York og New Jersey, skriver Norwegian i en pressemeddelelse.

Fra februar 2018 til februar 2019 har over 2 millioner passagerer rejst med Norwegian i New York området. De overgår dermed flyselskaber som Lufthansa, British Airways, Virgin Atlantic og Emirates.

– At være så tung en spiller i et marked, hvor konkurrencen er benhård, er et stort skulderklap for os og viser, at kunderne på begge sider af Atlanten er glade for vores gode service, prisvenlige billetter og branchens mest moderne og mere miljøvenlige fly, siger Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos.

Norwegian begyndte at flyve til USA i maj 2013 fra Oslo og Stockholm. Mellem 2013 og 2018 har over 4,6 millioner passagerer fløjet med Norwegian til New York-området.

Før var det Air Canada, der var det største udenlandske flyselskab i området, der gælder John F. Kennedy Airport, Newark Liberty International, LaGuardia og Stewart International.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.