Annons:

Danmarks Lufthavne præsenterer nye transportprojekter for Folketinget

Danmarks syv største lufthavne har torsdag præsenteret nye løsninger for Folketingets transportudvalg, der skal give bedre transportmuligheder til og fra lufthavnene.

Motorveje, grønne trafikløsninger og bedre bus- og togforbindelser er blandt de løsninger, som Københavns Lufthavne præsenterede i deres infrastruktur-projekter for Folketinges Transportudvalg.

De nye løsninger skal styrke infrastrukturen omkring lufthavnene, så det bliver nemmere at komme til og fra lufthavnene i hele landet, fortæller Thomas Woldbye, der er administrerende direktør i Københavns Lufthavn:

– Danmarks Lufthavne ønsker at bidrage til at binde Danmark bedre sammen. Både erhvervslivet, turisterne og den enkelte dansker får stor gavn af, at man kan komme til og fra de forskellige regioner i Danmark nemt og hurtigt, siger Thomas Woldbye.

– Her spiller indenrigslufthavnene en central rolle, da de er med til at sikre en sammenhængskraft i hele landet, siger han.

Sammen med de øvrige indenrigslufthavne har Københavns Lufthavn lavet syv infrastrukturprojekter, som de tidligere har præsenteret for repræsentanter fra erhvervslivet, kommuner og organisationer:

– Vi har udpeget syv fyrtårnsprojekter, der kobler infrastruktur til en lufthavn. Styrkede regionale lufthavne i Danmark gør, at resten af verden kommer endnu tættere på, afslutter Thomas Woldbye.

Blandt lufthavnene i projekterne er Lufthavnene Sønderborg Lufthavn, Midtjyllands Lufthavn, Bornholms Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Aalborg Lufthavn, Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn.

Direktørerne leverede forslagene videre til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg i går, torsdag.

De syv projekter, som lufthavnene fremhæver for udviklingen, er:
1.     Motortrafikvej omkring Sønderborg
2.     Midtjyllands Lufthavn skal kobles bedre til kollektiv transport
3.     Grønne trafikløsninger koblet til lufthavnen på Bornholm
4.     Opgradering af rute 15 til Grenaa
5.     Den tredje Limfjordsforbindelse
6.     Hærvejsmotorvej med et hængsel ind fra Skærup
7.     Bedre bane- og vejforbindelser til Københavns Lufthavn

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.