Norwegian udskyder ordren af en række Airbus-fly som en del af flyselskabets program for at reducere omkostningerne, rapporterer Norwegian i en børsmeddelelse.
Norwegians datterselskab Arctic Aviation Assets DAC har forhandlet med Airbus, og kommer frem til at udskyde ordren på en række Airbus-fly. Virksomheden er baseret i Irland og forvalter Norwegians flypark. De fortæller i en børsmeddelelse, at de har udskudt ordren:
– Udsættelserne er en del i strategien om at hente overskuddet fra den kapacitet, der er opbygget i de seneste år, og selskabets ændrede fokus fra vækst til rentabilitet, fremgår det i børsmeddelelsen.
Norwegian skulle modtage fire Airbus A321LR (langdistance) i år og yderligere 12 i 2020, skriver E24. Efter aftalen vil de nu modtage 12 fly i 2020 og 22 yderligere til 2021. (NTB)
Samlet vil aftalen reducere Norwegians kapitalforpligtelser med 570 mio. dollars i 2019 og 2020. Det svarer til ca. 3,8 mia. kr.
I februar indgik Norwegian en lignende aftale med Boeing som led i planen om at reducere selskabets forpligtelser. På det tidspunkt udskød de leveringen af 12 Boeing 737-fly. En aftale om at købe fire Airbus-fly fra SAS blev også udskudt.