Annons:

Comwell forbedrer hudplejen i dansk samarbejde

Hotelkæden Comwell Hotels vil give gæsternes oplevelse et kvalitetsløft i et nyt samarbejde med den danske hudplejeproducent Ecooking.

Det nye samarbejde mellem Comwell og Ecooking betyder, at der kommer nye gæsteartikler på Comwells hoteller. De nye artikler på værelserne skal komme fra den danske hudplejeproducent, som skal levere naturlig og økologisk hudpleje til mandlige og kvindelige gæster på Comwells hoteller i Danmark.

– For Comwell er det et enormt kvalitetsløft. Vi investerer nu i vores gæster ved at give dem et dansk kvalitetsprodukt, der tilmed matcher vores klima- og bæredygtighedsværdier, siger Peer Rysgaard, driftsdirektør i Comwell.

Tina Søgaard, stifter og indehaver af Ecooking.

Ecooking blev lanceret i 2015 og har siden da udviklet hudpleje med økologiske og naturlige olier. De producerer i dag over 54 forskellige produkter til mænd og kvinder i alle aldre i 24 lande verden over.

– Vi passer godt sammen, fordi vi begge er danske og bæredygtige. Mange hoteller forsømmer deres gæster, når det kommer til gæsteartikler, siger Tina Søgaard, stifter af Ecooking, og fortsætter:

– For mig at se er Ecooking og Comwell et godt match. Alle vores produkter er produceret og udviklet i Danmark, og vi bruger udelukkende naturlige og økologiske ingredienser.

Det bliver også muligt at købe Ecookings produkter på Comwells 14 hoteller i Danmark.

 

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.