Geir Karlsen er blevet udnævnt som vicekoncernchef, deputy CEO, i Norwegian.
Efter et år som Chief Financial Officer (CFO) i Norwegian er Geir Karlsen nu blevet udnævnt som vicekoncernchef for flyselskabet.
Det skriver Norwegian i en pressemeddelelse.
– Geir har i løbet af det år, han har været ansat i Norwegian, vist solide lederegenskaber og nyder stor tillid internt i koncernen. Jeg ser frem til et fortsat tæt, konstruktivt og strategisk vigtigt samarbejde med Geir fremover, siger koncernchef Bjørn Kjos.
Geir Karlsen har flere års erfaring inden for shipping og offshore-virksomheder før han kom til Norwegian i april 2018.