Annons:

Kriseramt flyselskab til salg for 10 øre

Det indiske flyselskab Jet Airways lider i øjeblikket af en stor økonomisk krise. Nu tilbyder en gruppe kreditorer en ejerpost i selskabet.

For at holde Jet Airways i luften har kreditorerne tilbudt at overtage 50,1 procent af selskabets aktier for 1 rupee, svarende til knap 10 øre, per aktie.

Det skriver Finans.

Jet Airways er efter sigende konkurstruet af prispres fra en række nyere lavprisflyselskaber samt en stor stigning i brændstofpriserne.

Hvis flyselskabet takker ja til tilbuddet, giver det kreditorerne en aktiemajoritet i flyselskabet, som skal være et led i at rekonstruere Jet Airways.

Jet Airways er et af Indiens tre største flyselskaber, som blev etableret af Naresh Goyal i 1990. Udover Naresh Goyal ejer Etihad Airways 24 procent af det indiske flyselskab.

Ifølge Finans er Jet Airways’ gæld på en mia. dollars.

De indiske banker har nægtet at give kredit til Jet Airways uden yderligere investeringer fra Etihad eller en ny investor.

Læs mere her.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.