Annons:

SAS og Norwegian er blandt de 10 flyselskaber for det offentlige

Staten og Kommunernes Indkøbsservice har udgivet de 10 nye flyselskaber, som skal flyve de offentlige ansatte de næste to år.

De skandinaviske flyselskaber SAS og Norwegian er blandt flyselskaberne, som Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har udnævnt til at flyve de offentlige ansatte på 305 ruter verden over. Det skriver SKI i en pressemeddelelse.

Aftalen indeholder udelukkende indkøb af flyrejser og giver de ansatte mulighed for at booke fly på de forskellig booking-klasser, som flyselskaberne tilbyder.

Det er en aftale, der glæder Norwegian, som for tredje gang i træk har kontrakt med SKI og bliver flyselskab for det offentlige:
– Vi er meget tilfredse med, at SKI har valgt os som foretrukken leverandør af flyrejser til det offentlige endnu engang. Vi har fløjet mange tilfredse passagerer på vores ruter og er glade for at kunne byde vores nye kunder velkommen ombord på vores topmoderne fly, siger Frank Nordbjerg Olesen, der er salgschef for Norwegian i Danmark i en pressemeddelelse.

Aftalen mellem SKI og flyselskaberne er lige nu i “standstill” til og med den 25. januar 2019, hvorefter kontrakterne vil blive underskrevet.

På listen med de 10 flyselskaber er (nævnt i alfabetisk rækkefølge): Air France, Emirates, Finnair, Icelandair, KLM Royal Dutch Airlines, LOT Polish Airlines, Nordic Aviation Group, Norwegian og SAS/Singapore Airline.

Den to-årige aftale med et års optioner forventes at træde i kraft den 1. marts 2019.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.