Annons:

Ny dronelovgivning efter Gatwick-problemer

Efter problemerne med to droner i London Gatwick er der nu kommet ny lovgivning for droner nær lufthavne i Storbritannien.

Efter Gatwick Lufthavn var nødsaget til at stoppe flytrafikken mellem den 19. og 21. december, har den britiske regering nu lavet en ny lovgivning for droner under jagten på at finde ud af, hvem dronerne tilhører. Det skriver The Guardian.

Ifølge The Guardian er man nu forpligtet til at registrere og tage en pilottest for droner, hvis man vil flyve en drone, der er mellem 250g og 20kg.

Radiussen for at flyve med droner ved lufthavne er også blevet forøget til tre mils radius fra en lufthavns flyvebaner. Det svarer til ca. 4,8 kilometers afstand fra lufthavne, hvor man ikke må flyve med droner.

Der er endnu ikke fundet nogen gerningsmand for dronerne, der påvirkede omkring 1.000 flyvninger fra Gatwick Lufthavn. Sussex politi har efter sigende 93 vidner, som betegnes “troværdige” i sagen.

Politiet har ret til at give bøder på op til 833 kr for ikke at adlyde politiet ved ordre på at lande ens drone eller, hvis man ikke kan fremvise gyldig registrering for dronebetjening.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.