Annons:

Danskerne ændrer rejsevaner i julen

Dagen efter juleaften er dagen, hvor der rejser færrest personer fra Københavns Lufthavn. I juleperioden ser lufthavnen en generel ændring af danskernes rejsevaner.

Det er ikke altid, at der er lige mange rejsende fra hovedstadens lufthavn, hvor der normalt rejser omkring 80.000 passagerer gennem dagligt.
I juledagene er tallene anderledes. den 25. december er der omkring 24.000 rejsende, som ofte tager mod Asien eller på storbyferie. Det er rejsedagen, hvor der rejser færrest gennem lufthavnen. Det skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

– Når man rejser langt væk i julen, så skal der gerne lidt varme til. At flyve til Thailand – enten direkte eller via eksempelvis Doha, Dubai eller Singapore – er en af danskernes foretrukne destinationer og julen er en oplagt tid at besøge landet, hvor vejret jo er noget varmere end på vores breddegrader her i december. Og så kan man jo danse om en palme i stedet for et juletræ, siger kommunikationsdirektør Peter Goll for Københavns Lufthavn.

Lufthavnen ser stadig en ændring i danskernes rejsevaner i julen. Juleferien har haft en stigning på 10 procent i antallet af rejsende på lange, interkontinentale ruter uden for Europa. Men man ser stadig flest, som rejser inde for Europa og Danmark for at besøge nære familier i juletiden.

Også indenrigs ser lufthavnen en ændring i rejsevanerne:
– Når julen står for døren, så ændres rejsemønstret på indenrigsruterne. I en ”normal” uge er der lige så mange, der rejser fra København til Jylland og Bornholm som den anden vej. Men i dagene op til jul ændres mønstret, så det er 57% af de rejsende, der afgår fra København mod Jylland/Bornholm, og blot 43%, der rejser den anden vej, siger Peter Goll.

Juleperioden betegnes for lufthavnen fra den 21. december til den 31. december.

 

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.