Annons:

SAS viser stigende trafiktal

SAS fremviste sine trafiktal i fredags, og det ser positivt ud for flyselskabet, der også forudser vækst i fremtiden.

Antallet af passagerer for SAS er steget med 1,8 procent i forhold til november sidste år og var 2,3 millioner for sidste måned.

Belægningen, altså hvor meget selskabet fylder flyene, gik op med 0,4 procentpoint til 69 procent. Trafikken på de interkontinentale ruter steg med 2,6 procent, samtidig med at kapaciteten faldt med 1,8 procent. Stigningen kommer hovedsagligt på flyvninger til Asien.

Modsat gik det for ruterne i Europa og mellem de skandinaviske lande. Her er trafikken blevet reduceret med 1,5 procent, mens kapaciteten var 0,2 procent højere.

Indenrigstrafikken i Danmark, Sverige og Norge er steget med 2,6 procent, og har samtidig haft en stigning i kapacitet på 3,8 procent, hvilket har givet et fald i belægningen på indenrigsruterne.

Konkurrenten fra Norwegian fremlagde også trafiktal i torsdag med en passagervækst på 14 procent og har haft næsten 2,9 millioner passagerer.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.