Annons:

Norwegian åbner direkte rute til Brasilien

Norwegian har lanceret en direkte rute mellem London Gatwick og Rio de Janiero. Det bliver flyselskabets første rute til Brasilien.

Det norske flyselskab flyver allerede til Argentina fra London Gatwick lufthavn. Nu hvor der kommer øget tilgængelighed til Sydamerika, vil det også komme skandinaviske rejsende til gode. Norwegian kommer til at have mange ruter fra København til Gatwick Lufthavn for videre forbindelse til Buenos Aires og Rio.

Flyruten mellem England og Brasilien har første afgang den 31. marts 2019, hvor Norwegian vil have ugentlige flyvninger til Rio.
Den nye strækning vil også være positiv for danskerne, da de ugentlige strækninger vil korrespondere med flyvningerne fra København og skabe større tilgængelighed for europæere at komme til de sydamerikanske lande. Det mener Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos:
– Rio de Janeiro har været en efterspurgt rute, som vi har stor tiltro til. Det er derfor med glæde, at vi lancerer vores første rute til Brasilien. Vi ser frem til at gøre Sydamerika endnu mere tilgængeligt for europæiske rejsende, og ikke mindst tilbyde brasilianere billige flybilletter til Europa, fortæller Bjørn Kjos i pressemeddelelsen.

På grund af den store efterspørgsel til de sydamerikanske lande vil Norwegian derudover tilbyde daglige flyvninger til Buenos Aires i Argentina fra London Gatwick efter den 3. december.

Den nye flyrute vil være mandag, onsdag, fredag og søndag med Norwegians 787 Dreamliner-fly.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.