Tirsdag aften vandt Scandic prisen som Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion ved den årlige prisuddeling hos Great Place To Work.
Scandic kan glæde sig over at kalde sig for Danmarks mest inkluderende arbejdsplads. Prisuddelingen blev afholdt i Cirkusbygningen i København. Det store fokus, som hotelkæden har på den meget mangfoldige medarbejdersammensætning, er hovedårsagen til de går med prisen fra Great Place To Work.
For at forbedre kommunikationen på arbejdspladsen, tilbyder hotelvirksomheden gratis danskundervisning i arbejdstiden. Scandic har 108 forskellige nationaliteter i arbejdsstyrken og respekterer den forskellige kultur med frit uniformvalg.
Det vil sige, at man kan gå med tørklæde på arbejdspladsen, hvis det ønskes. Vagtplaner og personalemaden har også fokus på de kulturelle forskelle i virksomheden.
Hotelkæden var en af de 135 danske virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen fra Great Place To Work.
Scandic har i dag 26 hoteller i hele landet.