Spies flyver igen tirsdag

0

Thomas Cook Group, som ejer den danske rejsearrangør Spies, meddelte mandag morgen, at de havde ansøgt om konkurs. Efter at Spies i går indstillede trafikken, er de igen tilbage i luften tirsdag.

Ledelsen i Spies har besluttet at genoptage flyvningerne igen tirsdag. Det skriver rejsearrangøren i en pressemeddelelse mandag aften.

– Selvom jeg er ked af, at Thomas Cook Group med alle deres medarbejdere og trofaste gæster i mange lande er blevet ramt af konkursen, er det mit ansvar, at vi fortsætter rejserne her i Danmark og sammen med vores søsterselskaber i Norden. Da vi er en uafhængig og rentabel del af koncernen, har vi allerede været i stand til at sikre vores fortsatte virke med støtte fra vores banker og kreditorer, siger Jan Vendelbo.

Det sker efter, at Thomas Cook i går ansøgte om konkurs og dermed indstillede alle flyvninger med Thomas Cook Airlines. Fokusset fra Spies er i dag at tage sig af de gæster, som er blevet påvirket af mandagens aflyste fly og sørge for at få alle fly i luften.

– Vores fokus har i over 60 år været at skabe de bedste uger på året for vores gæster, og det er vores mål at fortsætte med at give vores gæster oplevelser og ferieminder, siger Jan Vendelbo.

Ifølge Ritzau vil de kunder, der er på deres feriedestination, ikke komme hjem tirsdag. De modtager en sms med information om en mulig hjemrejse. Jan Vendelbo oplyser, at kunderne har fået annulleret deres flyvning og fået deres penge tilbage.

Share.

About Author

Comments are closed.