Danskerne søger kendte feriesteder

0

En ny undersøgelse fra YouGov, som er lavet for Rejsebureauet Bravo Tours, viser, at halvdelen af alle danskere rejser til destinationer, som vi allerede har besøgt.

Over halvdelen af alle rejsende danskere vælger en rejsedestination, som de allerede har besøgt før. Det viser en ny undersøgelse ifølge Bravo Tours.

Det er lande som Mallorca, Kreta, Rhodos og Costa del Sol, fortæller Peder Hornshøj, der er administrerende direktør for Bravo Tours:

– De rejsemål, der har været med i mange år, ved hvad det gode ferieliv er. Det er dejlige strande, god service og kvalitet og spændende oplevelser. Det er alt det, vi drømmer om – ellers havde rejsemålene ikke overlevet alle disse år, siger han.

Når danskerne vender tilbage til de samme rejsemål, som de har været på før, skyldes det særligt, at de kender områderne, fortæller direktøren:

– Det betyder, at ferien kan starte fra første sekund, der er ingen spildtid for at finde rundt her og der – og ferietid er noget af det dyrebareste, vi har, siger han.

YouGov har spurgt danskerne, om de vælger de samme områder eller destinationer, som de tidligere har besøgt, når de holder ferie. 58 procent af danskerne svarede ”ja”.

Share.

About Author

Comments are closed.