Danskerne rejser tilbage på ferien

0

Til sommerferien rejser langt størstedelen af danskerne tilbage til rejsemål, de tidligere har besøgt. Rejseselskabet Bravo Tours mener, at det skyldes, de danske turister allerede kender området, og derfor vil vende ”hjem”.

85 procent af alle danskere rejser til et rejsemål på årets sommerferie, som de tidligere har besøgt. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Bravo Tours.

Undersøgelsens resultater overrasker ikke Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj:

– Det stemmer meget godt overens med, at vi lige nu ser en stigende tendens omkring, at danskerne vælger de klassiske rejsemål til. Det er rejsemål som Rhodos, Kreta, Mallorca og Costa del Sol, der for alvor er efterspørgsel på i år – alle er det rejsemål, der har været med i mange, mange år, siger Peder Hornshøj.

Han mener, at det er de klassiske strande og gode hoteller, der får danskerne til at vende tilbage til deres tidligere rejsemål. Det er også, de vante omgivelser der tiltrækker danskerne:

– Når man vender “hjem”, så starter ferien fra første sekund. Man kender vejen til stranden, man ved, hvor de gode restauranter ligger, hvor man skal handle, og man nyder i det hele taget ferien lidt før, end hvis man holder ferie et nyt sted. En anden ting er, at man ofte også vender hjem til gode venner. Især i Grækenland får man ofte et familiært til værtsfamilien og personalet på de mindre familieejede hoteller, forklarer han.

85 procent i undersøgelsen har svaret, at de vælger et område eller en destination i udlandet, de tidligere har besøgt. 8 procent har svaret, at de ikke gør, og 8 procent skal ikke på ferie i udlandet.

Share.

About Author

Comments are closed.