Danskerne holder påske i udlandet

0

Der er ikke længe til påskeferien. Efter en måned med rekordstor mængde regn, søger danskerne nu mod udlandet, når de skal holde ferie i påsken.

Ifølge Danmarks Rejsebureau Forening har der været travlt hos rejsearrangørerne fra flere danskere, som søger efter sol og varme i påsken.

Det er blandt andet destinationer i det sydlige Europa, de nordafrikanske lande og golflandene, som rejsebureauerne oplever stor efterspørgsel på.

– Flere bureauer melder allerede nu om næsten udsolgt i påsken til lande som Egypten, Marokko samt steder i Spanien, siger Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

Ifølge Lars Thykier er det de korte ferier, som danskerne hiver efter. Også forårets sidste skiferie har givet vækst for skirejsebureauerne:

– Danskerne vil både slappe af og opleve noget i påskeferien, og vi kan se, at rejserne typisk er en smule kortere end til jul og i vinterferien. Ikke alle har ferie i hele påskeugen, men der er helligdage nok til at kunne komme væk, opleve noget, få sol eller være aktiv for eksempel på ski. Krydstogt i det sydlige Middelhav hører til blandt de muligheder, som danskerne benytter sig af, når påsken i år falder så sent, som den gør, siger Lars Thykier.

Ifølge rejsebureauerne er det primært flyvninger inden for seks timers, der bliver rejst på over påsken.

Danmarks Rejsebureau Forening har siden 1938 været en brancheforening for danske rejsebureauer.

Share.

About Author

Comments are closed.