Britisk parlament vil granske Thomas Cook-bossers ”grådighed”

0

Medlemmer af Underhuset skal undersøge den krakkede rejsekoncerns udbetalinger af kæmpebonusser i årene op til konkursen.

Fire dage efter konkursen i Thomas Cook Plc meddeler en række medlemmer af det britiske parlament, at de vil undersøge rejsekoncernen med henblik på at klarlægge, om der er brug for en mere grundig undersøgelse af de økonomiske problemer, der ledte til konkursen. Herunder især udbetalingen af store millionbonusser til ledelsen.

Sammenlagt har alene de tre seneste topchefer indkasseret mere end 35 mio. GBP i bonusser. Det er, ifølge de britiske parlamentarikere ”grådigt”, når det efter konkursen kan konstateres, at henved 9.000 engelske arbejdspladser er i fare, og godt 150.000 engelske feriegæster skal transporteres hjem på statens regning.

Share.

About Author

Comments are closed.